Strategisk mobilitet og Østjyske Motorvej E45

Høj mobilitet er helt afgørende for, at Østjylland kan fortsætte den positive udvikling. Derfor må man se mobilitetssystemet under ét og ikke fokusere på, om det er statsligt eller kommunalt finansieret og drevet – eller om det er individuelt eller kollektivt. Det er hovedkonklusionen fra Den Østjyske Mobilitetskommissions arbejde.

Kommissionens 1. afrapportering omhandler kapacitetsforbedringer og udbygningsbehov på den østjyske motorvej E45 fra Randers i nord til Vejle i syd. Læs rapporten E45 udbygning.

Kommissionens 2. og endelige afrapportering omhandler den overordnede vej- og baneinfrastruktur i Business Region Aarhus. 

Kommissionen anbefaler, at man skaber et langt bedre samarbejde mellem alle aktører med henblik på at kunne planlægge det samlede mobilitetssystem i sammenhæng.

Når man skal prioritere mellem anlægsprojekter, er det efter Mobilitetskommissionens opfattelse vigtigt at inkludere de samfundsøkonomiske effekter af investeringerne og herunder bl.a. vurdere, hvilke investeringer der giver det største afkast i form af vækst og udvikling i de berørte områder.

Læs Mobilitetskommissionens rapport