Region Midtjylland har de seneste år udviklet en stærk international profil inden for fødevarer og gastronomi, hvor gastronomien - med afsæt i lokale kvalitetsprodukter - bidrager til gode fødevareoplevelser på højt, internationalt niveau.

Europæisk Gastronomiregion giver en fælles ramme for at udvikle aktiviteter i det regionale projekt, der kører fra 2019-2021. Projektet suppleres af internationale udviklingsmuligheder og opnår international synlighed.  

Ambitionen er at bruge fødevarer og gastronomi som et redskab, der kan bidrage til bedre liv og udvikling på en række væsentlige områder.

Projektet vil:

  • skabe nye oplevelser og koncepter for lokalsamfund
  • etablere og udvikle samarbejder
  • inddrage ildsjæle og understøtte lokalt engagement

Projektet udmønter sig i forskelligartede underprojekter, herunder store gastronomiske signaturprojekter. Derudover er der også mulighed for at søge en mikropulje, som er etableret for at engagere ildsjæle i at skabe nytænkende events, hvor det gør en forskel. Opdateret information kan findes på hjemmesiden, der også indeholder et eventprogram for hele Midtjylland, og kendte lokales anmeldelser af gastronomiske oplevelser i de enkelte midtjyske kommuner: www.danishfoodregion.dk

En platform, der understøtter samarbejde

Projektet tager afsæt i, at Midtjylland i 2017 opnåede den varige titel: Europæisk Gastronomiregion. Titlen bidrager til at skabe international synlighed og skaber en fælles attraktiv ramme for samarbejde internt i regionen. Som Europæisk Gastronomiregion indgår man i en platform af europæiske regioner, som drives af organisationen International Institute of GastronomyCulture, Arts and Tourism i Spanien. Organisationen faciliterer samarbejde og fælles projekter blandt medlemmerne. Business Region Aarhus vandt med et konsortium i 2018 Vækstforum Midtjyllands udbud om projektet for perioden 2019-2021.