Formålet med HEADSTART er at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft fra udlandet for at forbedre lokale virksomheders rekrutteringsmuligheder. Business Region Aarhus er lead i HEADSTART med Business Region MidtVest og Copenhagen Capacity som partnere. Programmet er budgetteret til 20 mio. kr. over en treårig projektperiode.

Østjylland som karrieredestination
Projektet skal profilere Østjylland som karrieredestination. Primært ved at lade herboende internationale medarbejdere fungere som ambassadører for en karriere i Østjylland gennem et fælles employee advocacy program for virksomheder i Østjylland. Projektets aktiviteter igangsættes primo 2020 i samarbejde med Business Region Aarhus kommunerne, erhvervsråd, uddannelsesinstitutioner m.fl., når det endelige tilsagn foreligger. 

Du kan finde projektbeskrivelsen af HEADSTART nedenfor eller læse mere på HEADSTARTs hjemmeside her.