2021
RANDERS KOMMUNE
TAL OM:
Erhvervslivet Arbejdskraften Tilflytterne De internationale specialister
FREKVENS 2021 er udgivet i februar 2022. Rapporten består af en statistisk beskrivelse af erhvervslivet og arbejdskraften i hver enkelt af de 12 østjyske kommuner samt i hele Business Region Aarhus. Alle analyserne er digitalt tilgængelige på: www.businessregionaarhus.dk Serien udkommer med samme frekvens en gang om året for at give et overblik over udviklingen for kommunernes fælles og individuelle indsatser. Formålet er at levere solid viden og analyser, som giver et ensartet grundlag for effektive strategier og planer. Både for den enkelte kommune og for at vise, hvordan kommunerne er forbundet med hinanden i et sammenhængende Østjylland. Udgivelse Business Region Aarhus Februar 2022 Foto Randers Kommune
FORORD
STOR SAMMENHÆNGSKRAFT I BUSINESS REGION AARHUS FREKVENS boomer i år af nye tal, der gør det muligt at følge udviklingen i det østjyske erhvervsliv og blive klogere på, hvordan vi med data kan skabe værdi og vækst i Business Region Aarhus. Årets FREKVENS viser, at Business Region Aarhus er et stærkt vækstcenter med afgørende betydning for Danmark. FREKVENS fortæller, hvorfor kommunerne i Business Region Aarhus hænger tæt sammen. Det gælder for mere end hver fjerde medarbejder, at de pendler til en anden østjysk kommune end den, de bor i. Det viser, at arbejdskraften ikke stopper ved kommunegrænsen. Med FREKVENS i hånden kan du dykke ned i erhvervslivets udvikling i Business Region Aarhus både før og under COVID-19-pandemien. Du kan også læse om byregionens og de enkelte kommuners styrkepositioner og hvilken arbejdsstyrke, som det østjyske erhvervsliv råder over, inden for en realistisk pendlingsafstand. Det er nyttig viden, når det østjyske erhvervsliv vækster og efterspørger arbejdskraft.
Layout Stine Sandahl, Sandahls Grafik ApS Isabella Josefine Bennedsen Redaktion og analyse Index100
Du får i årets udgave adgang til et særtema om de internationale specialister, hvor det for første gang bliver muligt at sammenligne Business Region Aarhus med andre byregioner, når det kommer til international arbejdskraft. Rigtig god læselyst. Torben Hansen Borgmester i Randers Kommune
INDHOLD s. 6
Erhvervslivet i Randers Kommune
s. 26
Tilflytterne med arbejdssted i Randers Kommune
s. 16
Arbejdskraften i Randers Kommune
s. 32
SÆ RT EM A
De internationale specialister
Frekvens 2021
| s. 3
2,1 %
stigning i antal private arbejdspladser på fire år. 4,1 % stigning på landsplan
13 %
stigning i den private omsætning på fire år. 15 % stigning på landsplan
5.191
virksomheder med mindst ét arbejdssted i kommunen
RANDERS KOMMUNE I KORTE TRÆK
61.556
beskæftigede og ledige med bopæl eller arbejdssted i kommunen
s. 4 |
Frekvens 2021
6.642 flere udpendlere end indpendlere
592.799
arbejdspladser inden for én times kørsel fra Randers by
RANDERS OG DE ØVRIGE KOMMUNER I BUSINESS REGION AARHUS Kortet viser Randers og de øvrige 11 medlemskommuner i Business Region Aarhus.
12 medlemskommuner Business Region Aarhus er et erhvervssamarbejde mellem 12 østjyske kommuner, heriblandt Randers Kommune. De 12 medlemskommuner har tilsammen 631.201 indbyggere i den erhvervsaktive alder (18-66 år). Med 60.384 indbyggere i den erhvervsaktive alder står Randers Kommune for 9,6 % af det samlede antal 18-66-årige i Business Region Aarhus og 1,7 % af antallet på landsplan. Det samlede indbyggertal i Randers var 98.190 ved indgangen til 2021. Det svarer til 1,7 % af alle indbyggere i Danmark. Fire af Randers’ fem nabokommuner er også medlemskommuner i Business Region Aarhus.
Frekvens 2021
| s. 5
ERHVERVSLIVET I RANDERS KOMMUNE Virksomheder og arbejdspladser
s. 6 |
Frekvens 2021
VIRKSOMHEDER MED STOR EKSPORT Virksomheder med hovedsæde i Randers Kommune står for en stor del af den samlede danske eksport, set i forhold til kommunens befolkning i den erhvervsaktive alder. I 2020 stod virksomheder med hovedsæde i Randers Kommune for 2,3 % af den samlede eksport. Til sammenligning rummede Randers 1,7 % af Danmarks befolkning i den erhvervsaktive alder. De lokale virksomheders andel af den samlede omsætning på landsplan var 1,5 % og dermed lidt lavere end andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Antallet af virksomheder med hovedsæde i Randers er vokset siden 2016 og nåede i 2020 op på 4.799 virksomheder. Med 45,4 private arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder har Randers færre private arbejdspladser end både landsgennemsnittet og gennemsnittet for Business Region Aarhus. Randers’ andel af alle landets private arbejdspladser svinger en del mellem ni forskellige ressourceområder. Den største koncentration af arbejdspladser i Randers Kommune findes på fødevareområdet. Herefter følger ressourceområderne Transport og Turisme. Vækst i arbejdspladser, omsætning og eksport Fra 2016 til 2020 har Randers Kommune oplevet vækst i både antallet af private arbejdspladser og de private virksomheders omsætning og eksport. Væksten har dog været lavere end væksten på landsplan og i Business Region Aarhus samlet set. Når der alene stilles skarpt på udviklingen fra 2019 til 2020, har Randers oplevet en mere positiv udvikling i virksomhedernes
omsætning og eksport end på landsplan.
“Den største koncentration af arbejdspladser i Randers Kommune findes på fødevareområdet” Flotte resultater trods COVID-19 COVID-19-pandemien har haft en effekt på erhvervslivet i hele landet, også i Randers. Antallet af private arbejdspladser i 2020 var 2,2 % lavere end i 2019, hvilket var et lidt større fald end på landsplan. Men modsat landsplan oplevede virksomhederne i Randers stigende omsætning og eksport i corona-året 2020. Når man stiller skarpt på udviklingen måned for måned under COVID-19-pandemien, er det tydeligt, at de to store samfundsnedlukninger i 2020 og 2021 havde en markant negativ effekt på antallet af private arbejdspladser, især inden for turismeområdet. På trods af hjælpepakkerne faldt Randers’ antal arbejdspladser på turismeområdet med ca. 24 % under den første nedlukning. Under den anden nedlukning var faldet i beskæftigelsen ”kun” på 18 %. Heldigvis steg antallet af arbejdspladser hurtigt igen efter begge nedlukninger. I september 2021 lå antallet af private arbejdspladser i Randers 6,4 % over niveauet i september 2019. På landsplan var væksten i samme periode 2,3 %.
2,1 % stigning i de private arbejdspladser på fire år. 4,1 % stigning på landsplan
10 % stigning i den private eksport på fire år. 14 % stigning på landsplan
4.799 virksomheder med hovedsæde i kommunen
Frekvens 2021
| s. 7
Flere og flere private virksomheder
UDVIKLING I PRIVATE VIRKSOMHEDER
Antallet af private virksomheder med hovedsæde i Randers Kommune (dvs. CVR-nummer registreret i Randers Kommune) er steget jævnt fra 2016 til 2020. I 2020 havde i alt 4.799 virksomheder hovedsæde i kommunen, hvilket var 52 flere end året før, svarende til en vækst på 1,1 %.
Diagrammet viser udviklingen i antallet af private virksomheders hovedsæder og arbejdssteder i Randers Kommune fra 2016 til 2020.
Antallet af fysiske arbejdssteder er steget nogenlunde parallelt med antallet af hovedsæder. At der er flere arbejdssteder end hovedsæder skyldes to forhold: For det første kan den samme virksomhed have flere arbejdssteder i Randers Kommune. For det andet kan virksomheder med hovedsæde i andre dele af landet have ét eller flere arbejdssteder i kommunen.
5.500
I alt 5.191 private virksomheder havde i 2020 ét eller flere arbejdssteder i Randers Kommune. Af dem havde de 392 virksomheder hovedsæde i en anden kommune.
6.000 5.531 arbejdssteder
5.000
4.500
4.799 hovedsæder
4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Danmarks Statistik og Index100
UDVIKLING I PRIVATE ARBEJDSPLADSER Diagrammet viser den procentvise udvikling i antal private arbejdspladser i Randers Kommune, Business Region Aarhus og hele landet (Indeks 100 = 2016).
108
Stigning i antal arbejdspladser
106
6,0% stigning i Business Region Aarhus
104
4,1% stigning i hele landet
102
2,1% stigning i Randers
100
2017
2018
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 8 |
Frekvens 2021
Randers Kommune havde 27.402 private arbejdspladser i 2020, hvilket var 2,1 % flere end i 2016. Til sammenligning voksede antallet af arbejdspladser i hele Business Region Aarhus med 6 % i samme periode. På landsplan var den tilsvarende vækst i antal arbejdspladser godt 4 %.
98 96 2016
Antallet af private arbejdspladser i Randers Kommune steg fra 2016 til 2018. Herefter skete der et lille fald i 2019 og et noget større i 2020, som var præget af COVID-19pandemien.
2019
2020
I 2020 faldt antallet af private arbejdspladser i Randers med 610, svarende til et fald på 2,2 % i forhold til 2019. På landsplan faldt antallet af private arbejdspladser med 1,6 % i samme år.
UDVIKLINGEN I EN CORONATID SENESTE UDVIKLING I PRIVATE ARBEJDSPLADSER Diagrammet viser den procentvise udvikling i de private arbejdspladser under COVID-19-pandemien (indeks 100 = september 2019).
110 108 106
6,4% stigning i Randers
104
3,3% stigning i Business Region Aarhus
102
2,3% stigning i hele landet
98 96 94
De to store samfundsnedlukninger i 2020 og 2021 havde en tydelig negativ effekt på antallet af private arbejdspladser. Under de to nedlukninger nåede antallet af arbejdspladser i Randers Kommune ned på ca. 95 % hhv. 97 % af niveauet i september 2019.
112
100
COVID-19 måned for måned
sep nov jan mar maj 2019
jul
sep nov jan mar maj
2020
2021
jul
sep
Randers Kommune Business Region Aarhus Hele landet
Uden de forskellige hjælpepakker rettet mod erhvervslivet ville faldet sandsynligvis have været større. Særligt efter den anden nedlukning steg antallet af private arbejdspladser hurtigt i de følgende måneder. I september 2021 lå antallet af private arbejdspladser i Randers Kommune 6,4 % over niveauet i september 2019. Samlet set har udviklingen i Randers været mere positiv end udviklingen i Business Region Aarhus og på landsplan. Det gælder særligt udviklingen i de første otte måneder af 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og Index100
SENESTE UDVIKLING I PRIVATE ARBEJDSPLADSER I UDVALGTE BRANCHER Diagrammet viser den procentvise udvikling i de private arbejdspladser i Randers Kommune under COVID-19pandemien (indeks 100 = september 2019). 125 120 Turisme (15,7% stigning) 115 110 Øvrige områder (6,7% stigning) 105 100 Transport (0,1% fald) 95 90 85 80 75 18,0% fald 70 24,3% fald 65 Turisme 60 sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep Transport
2019
2020
2021
Øvrige områder
Svært for turisme og transport Særligt turismeområdet var hårdt ramt under de to samfundsnedlukninger i 2020 og 2021. Området omfatter blandt andet hoteller og restauranter. På trods af hjælpepakkerne faldt Randers’ antal arbejdspladser på turismeområdet med ca. 24 % under den første nedlukning. Under den anden nedlukning var faldet i beskæftigelsen ”kun” på 18 %. Næst efter turismeområdet var transportområdet ramt af den største nedgang i beskæftigelsen. På trods af de store midlertidige dyk i beskæftigelsen lå Randers’ antal arbejdspladser på turismeområdet i september 2021 15,7 % over niveauet to år tidligere. På transportområdet var der tale om et fald på 0,1 %.
Kilde: Danmarks Statistik og Index100
Frekvens 2021
| s. 9
UDVIKLING I DE PRIVATE VIRKSOMHEDERS OMSÆTNING Diagrammet viser den procentvise udvikling i de private virksomheders omsætning i Randers Kommune, Business Region Aarhus og hele landet (Indeks 100 = 2016). En virksomheds omsætning henregnes til Randers Kommune, hvis virksomheden har hovedsæde i kommunen.
130 27% stigning i Business Region Aarhus
125 120
15% stigning i hele landet
115
13% stigning i Randers
110
Vækst i omsætning Virksomhederne med hovedsæde i Randers Kommune har oplevet en vækst i deres omsætning på 13 % fra 2016 til 2020. Det er en lidt lavere vækst end på landsplan og noget lavere end i Business Region Aarhus. I 2020 skiller de østjyske virksomheder sig ud fra landsplan med en stabil omsætningsvækst på trods af COVID-19-pandemien. Det gælder også virksomhederne i Randers Kommune. Den relativt positive udvikling i 2020 skyldes bl.a., at det hårdt ramte turismeområde fylder mindre i Randers, end det gør på landsplan (se side 13).
105 100
95 2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Diagrammet viser den procentvise udvikling i de private virksomheders eksport i Randers Kommune, Business Region Aarhus og hele landet (Indeks 100 = 2016). En virksomheds omsætning henregnes til Randers Kommune, hvis virksomheden har hovedsæde i kommunen.
130 125 120
21% stigning i Business Region Aarhus
115
14% stigning i hele landet
110
10% stigning i Randers
105
95 90 2016
2017
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 10 |
Frekvens 2021
Virksomhederne med hovedsæde i Randers Kommune har øget deres eksport fra 2016 til 2020. Modsat landsplan er eksportvæksten fortsat ind i 2020.
UDVIKLING I DE PRIVATE VIRKSOMHEDERS EKSPORT
100
Vækst i eksport
2018
2019
2020
Samlet set er Randers-virksomhedernes eksport vokset med 10 % fra 2016 til 2020. Det er en lidt lavere vækst end på landsplan og noget lavere end i Business Region Aarhus.
13 %
er virksomhedernes omsætning i Randers vokset med fra 2016 til 2020.
Frekvens 2021
| s. 11
Virksomheder med stor eksport Virksomheder med hovedsæde i Randers Kommune stod i 2020 for 2,3 % af den samlede danske eksport. Til sammenligning rummede Randers 1,7 % af Danmarks befolkning i den erhvervsaktive alder. Med 45,4 private arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder har Randers relativt få private arbejdspladser sammenlignet med både landsplan og Business Region Aarhus. Kommunens andel af den samlede private omsætning er også lidt lavere end andelen af den erhvervsaktive befolkning.
PRIVATE ARBEJDSPLADSER I KOMMUNERNE Diagrammet viser, hvor mange private arbejdspladser der er pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder med bopæl i kommunerne i Business Region Aarhus, i byregionen samlet set og i hele landet. Tal for 2020.
Syddjurs
KOMMUNENS ANDELE AF LANDSTOTALEN PÅ FEM CENTRALE OMRÅDER I 2020 Diagrammet viser, hvor meget Randers Kommune udgør af landsplan på fem centrale mål sammenholdt med kommunens andel af alle landets borgere i den erhvervsaktive alder (1,7 %).
2,3%
1,7% 1,5%
1,5%
1,4%
Randers
45,4
Odder
45,5
Norddjurs Favrskov Silkeborg
Arbejdssteder
Kilde: Danmarks Statistik og Index100
s. 12 |
Frekvens 2021
Arbejdspladser
Eksport
53,0
Hele landet
55,1
Viborg
55,2
Samsø
55,9
Skanderborg
56,0
Horsens
56,2
Hedensted
Omsætning
50,9
54,4
Kilde: Danmarks Statistik og Index100
Hovedsæder
47,5
Business Region Aarhus
Aarhus
1,5%
44,2
57,9 61,6
PRIVATE ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ RESSOURCEOMRÅDER Diagrammet viser, hvordan de private arbejdspladser i Randers Kommune fordeler sig på ressourceområder. Tal for 2020.
Energi/miljø
510
Medico/sundhed
1.120
Møbler/beklædning
1.152
Turisme
Transport
Danmarks Statistik bruger betegnelsen ressourceområde om et sammenhængende erhvervsområde, hvor de inkluderede brancher alle medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter. Et ressourceområde omfatter hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. Der er i alt otte ressourceområder og en stor restkategori. Restkategorien “Øvrige erhverv” dækker over en lang række forskelligartede brancher, der ikke falder naturligt ind under de otte ressourceområder.
1.285
IT/kommunikation
Ressourceområder
1.581 2.949 5.251
Fødevarer
5.790
Bygge/bolig
7.764
Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
KOMMUNENS ANDEL AF ARBEJDSPLADSERNE PÅ LANDSPLAN Diagrammet viser, hvor stor en andel af de private arbejdspladser på landsplan der ligger i Randers Kommune inden for de forskellige ressourceområder. Andelen er sammenholdt med Randers’ andel af alle erhvervaktive. Tal for 2020.
1,7% IT/kommunikation Medico/sundhed Energi/miljø Øvrige erhverv
0,8%
1,0%
Herefter følger områderne Transport og Turisme.
1,3% 1,4%
Bygge/bolig
1,4%
Transport Fødevarer
På to af de ni ressourceområder er Randers’ andel af det samlede antal private arbejdspladser på landsplan større end kommunens andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Den største koncentration af arbejdspladser i Randers Kommune findes på fødevareområdet.
0,9%
Møbler/beklædning
Turisme
Forskellig koncentration af arbejdspladser
Modsat har Randers Kommune en særligt lav andel af det samlede antal arbejdspladser inden for ressourceområderne IT/kommunikation, Medico/sundhed og Energi/miljø.
1,4% 1,7% 1,9%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 13
ANTAL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR EN TIMES KØRSEL Figuren viser, hvor mange arbejdspladser der kunne nås inden for en times kørsel fra Randers by i 2019.
Adgang til 592.799 arbejdspladser inden for en time Borgere med bopæl i Randers Kommune har adgang til et stort antal arbejdspladser inden for en times kørsel i bil. Fra Randers by kan man nå 592.799 arbejdspladser inden for en times kørsel. Inden for en halv times kørsel kan man nå 140.923 arbejdspladser. 70 % af de arbejdspladser, man kan nå inden for en times kørsel fra Randers, er private arbejdspladser.
592.799 arbejdspladser inden for en times kørsel
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 14 |
Frekvens 2021
Eksportarbejdspladser
ANDELEN AF DE PRIVATE ARBEJDSPLADSER, DER SKYLDES EKSPORT Diagrammet viser andelen af de private arbejdspladser i kommunerne, der — direkte eller indirekte — skyldtes eksport i 2019.
Aarhus Randers Odder Hele landet Syddjurs Business Region Aarhus Silkeborg Samsø Norddjurs Horsens Viborg Skanderborg Favrskov Hedensted
Eksport giver direkte eller indirekte anledning til 37,1 % af arbejdspladserne i Randers Kommune. Det er den næstlaveste andel eksportarbejdspladser blandt de 12 medlemskommuner i Business Region Aarhus.
35,9% 37,1% 38,2% 38,4% 38,8% 38,9% 39,1% 39,4% 39,8% 40,9% 42,8% 43,5% 43,7% 43,9%
Randers’ andel af de private arbejdspladser, der skyldes eksport, ligger også under den gennemsnitlige andel på landsplan.
Patenter og varemærker Set i forhold til antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder stod virksomheder og borgere i Randers for relativt få registrerede varemærker og ansøgte patenter i 2019 og 2020 sammenlignet med gennemsnittet for Business Region Aarhus og hele landet.
Kilde: Dansk Industri og Index100.
PATENTER OG VAREMÆRKER Diagrammet viser det gennemsnitlige årlige antal registrerede varemærker og ansøgte patenter hos den Europæiske Patentmyndighed med gyldighed i Danmark, opgjort pr. 100.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Gennemsnit for 2019 og 2020.
Norddjurs Viborg Randers Odder Syddjurs Skanderborg Samsø Horsens Hedensted Business Region Aarhus Hele landet Silkeborg Aarhus Favrskov
Selv om virksomheder med hovedsæde i Randers står for en stor andel af landets samlede eksport (se side 12), så skyldes en relativt lille andel af kommunens arbejdspladser direkte eller indirekte eksport.
I 2019 og 2020 stod virksomheder og borgere i Randers for gennemsnitligt 29 årlige patenter og varemærker pr. 100.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder.
9 26 29 30 40 42 50 61 64 64 70 77 90 93
Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen og Index100.
Frekvens 2021
| s. 15
ARBEJDSKRAFTEN I RANDERS KOMMUNE Udbud og kvalifikationer
s. 16 |
Frekvens 2021
STIGENDE PENDLING IND OG UD AF KOMMUNEN I 2020 havde i alt 61.556 personer i den nationale arbejdsstyrke tilknytning til Randers Kommune via enten bopæl eller arbejdssted. Denne gruppe bestod af fire undergrupper, hvoraf borgere med både bopæl og arbejdssted i kommunen udgjorde den største gruppe. Herefter fulgte grupperne af udpendlere og indpendlere og endelig de ledige med bopæl i kommunen. Antallet af personer, der både bor og arbejder i Randers er faldet en lille smule fra 2016 til 2020, mens antallet af ind- og udpendlere er vokset. En stadig større del af arbejdsstyrken med tilknytning til Randers pendler altså ind eller ud af kommunen. Antallet af udpendlere var 18.546 i 2020 mod 11.904 indpendlere. Randers Kommune havde dermed en nettoudpendling på 6.642 beskæftigede personer i 2020. I de seneste fire år er nettoudpendlingen mindsket, da antallet af indpendlere er steget mere end antallet af udpendlere. 50 % af Randers’ indpendlere bor i en af de fem nabokommuner, mens 37 % af udpendlerne har arbejdssted i en nabokommune. Arbejdskraftens løn- og uddannelsesniveau De borgere, der pendler til arbejde i Randers, har et højere løn- og uddannelsesniveau end de borgere, der pendler ud af kommunen. Begge pendlergrupper har et væsentligt højere løn- og uddannelsesniveau end de borgere, som både bor og arbejder i Randers Kommune.
Randers Kommunes udpendlere har i gennemsnit 52 km mellem bopæl og arbejdssted. Det er noget længere end indpendlerne, der i gennemsnit har 46 km til arbejde.
“Antallet af udpendlere var 18.546 i 2020 mod 11.904 indpendlere” Når beskæftigede borgere i Randers skal fra deres bopæl til arbejde, kører 38 % under 10 km, mens 22 % kører 40 km eller mere. Borgerne med mindst 40 km til arbejde er kendetegnet ved et markant højere uddannelsesniveau og en markant højere gennemsnitsløn end de borgere, som bor mindre end 10 km fra deres arbejdsplads. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Business Region Aarhus placerer Randers sig i midterfeltet, hvad angår de beskæftigedes gennemsnitsløn og andelen med en lang viderergående uddannelse. Ca. hver tiende af Randers’ 1.851 ledige i 2020 havde en lang videregående uddannelse eller ph.d. På ét af de ni private ressourceområder ligger Randers’ gennemsnitsløn over gennemsnittet for Business Region Aarhus. Det drejer sig om fødevareområdet. Fødevareområdet er også det eneste område, hvor Randers har en højere andel beskæftigede med lang videregående uddannelse end i hele byregionen.
61.556 personer i den danske arbejdsstyrke havde bopæl eller arbejdssted i Randers Kommmune i 2020.
18.546 personer med bopæl i Randers pendlede dagligt til arbejde i en anden kommune i 2020.
22 % af alle beskæftigede borgere med bopæl eller arbejdssted i Randers Kommune har 40 km eller længere til arbejde.
Frekvens 2021
| s. 17
Arbejdsstyrken med tilknytning til Randers Arbejdsstyrken med tilknytning til Randers kan opdeles i fire undergrupper, som vist på kortet nedenfor. Den største undergruppe udgøres af beskæftigede borgere, der både bor og arbejder i Randers Kommune, men kommunen har også mange ind- og udpendlere. I 2020 var Randers Kommune kendetegnet ved en nettoudpendling på 6.642 personer. Når de fire grupper af arbejdskraft betragtes under ét, havde i alt 61.556 personer i den nationale arbejdsstyrke tilknytning til Randers Kommune via bopæl eller arbejdssted.
UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN MED TILKNYTNING TIL RANDERS Diagrammet viser udviklignen i de fire undergrupper, der tilsammen udgør arbejdsstyrken med tilknytning til Randers Kommune (indeks 100 = 2016).
113
Lokale ledige (11,8% stigning)
111
Indpendlere (9,2% stigning) Udpendlere (7,1% stigning)
109 107 105
EN ARBEJDSSTYRKE PÅ 61.556 PERSONER MED BOPÆL ELLER ARBEJDSSTED I RANDERS KOMMUNE
103 101
99
Lokalt forankret arbejdskraft (0,8% fald)
97 95 2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
18.546 udpendlere
29.255
lokalt forankrede beskæftigede
11.904 indpendlere
s. 18 |
Frekvens 2021
1.851 lokale ledige
Vækst i antal ind- og udpendlere Antallet af indpendlere til Randers er steget med 9,2 % fra 2016 til 2020. I samme periode er antallet af udpendlere steget med 7,1 %. Til sammenligning er antallet af borgere med både bopæl og arbejdssted i Randers faldet med 0,8 % over de fire år. En stadig større del af arbejdsstyrken med tilknytning til Randers Kommune pendler altså ind eller ud af kommunen. De ledige udgør den klart mindste af de fire undergrupper. Denne gruppe steg med 11,8 % fra 2016 til 2020. Hele væksten lå i corona-året 2020.
ARBEJDSKRAFTENS ALDER
Indpendlere har længere uddannelser end udpendlere
Diagrammet viser gennemsnitsalderen for den aktuelle og potentielle arbejdskraft i Randers Kommune. Tal for 2020.
Når man ser på uddannelsesniveauet i de fire grupper af arbejdskraft, går to tendenser igen for både 18-29-årige og 30-66-årige.
Aktuel arbejdskraft
Lokalt forankret arbejdskraft
42,5
For det første er den arbejdskraft, der både bor og arbejder i Randers Kommune, lavere uddannet end de tre øvrige grupper af arbejdskraft. For det andet er indpendlerne lidt højere uddannet end udpendlerne.
Indpendlere
42,6
Blandt de 30-66-årige har 18,9 % af Randers’ indpendlere en lang videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 10,9 % af kommunens udpendlere. De 18-29-årige ledige i Randers Kommune har et lidt højere uddannelsesniveau end de 30-66-årige ledige.
Potentiel arbejdskraft
42,5
Udpendlere 39,3
Lokale ledige Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
18-29-ÅRIGE ARBEJDSKRAFTS UDDANNELSE
30-66-ÅRIGE ARBEJDSKRAFTS UDDANNELSE
Diagrammet viser andelen af de 18-29-årige i den aktuelle og potentielle arbejdskraft, der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. i Randers Kommune. Tal for 2020.
Diagrammet viser andelen af de 30-66-årige i den aktuelle og potentielle arbejdskraft, der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. i Randers Kommune. Tal for 2020.
Aktuel arbejdskraft
Aktuel arbejdskraft
Lokalt forankret arbejdskraft
1,4%
Lokalt forankret arbejdskraft 11,4%
Indpendlere
Potentiel arbejdskraft
Udpendlere Lokale ledige
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
5,6% 18,9%
Indpendlere
Potentiel arbejdskraft
6,1%
Udpendlere 12,9%
Lokale ledige
10,9% 9,4%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 19
Ind- og udpendlere tjener mest
GENNEMSNITSLØN FOR 30-66-ÅRIGE
Når man sammenligner gennemsnitslønningerne for de tre grupper af beskæftiget arbejdskraft, skiller Randers’ indpendlere sig ud med den højeste gennemsnitsløn efterfulgt af kommunens udpendlere.
Diagrammet viser gennemsnitslønnen for den beskæftigede del af den aktuelle og potentielle arbejdskraft i Randers Kommune i alderen 30-66 år. Tal for 2020.
De 30-66-årige indpendlere fra Randers Kommune tjener knap 92.000 kr. mere om året end de borgere, der både bor og arbejder i Randers Kommune.
Aktuel arbejdskraft
Udpendlerne til Randers Kommune er også relativt højt lønnede i forhold til den lokalt forankrede arbejdskraft, men tjener dog i gennemsnit ca. 15.000 kr. mindre om året end indpendlerne.
Lokalt forankret arbejdskraft
471.986
Indpendlere
563.703
Potentiel arbejdskraft
Udpendlere
548.302
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
PENDLINGSAFSTAND FOR 18-66-ÅRIGE Diagrammet viser den gennemsnitlige pendlingsafstand i kilometer for den beskæftigede del af den aktuelle og potentielle arbejdskraft i Randers Kommune i alderen 18-66 år. Tal for 2020.
Indpendlere
6,1 45,9
Potentiel arbejdskraft
Udpendlere
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 20 |
Frekvens 2021
Randers Kommunes udpendlere har i gennemsnit 52 km mellem bopæl og arbejdssted. Det er noget længere end indpendlerne, der i gennemsnit har 46 km til arbejde. De borgere, som både bor og arbejder i Randers Kommune, bor i gennemsnit 6 km fra deres arbejdsplads.
Aktuel arbejdskraft
Lokalt forankret arbejdskraft
Udpendlerne har længst til arbejde
51,7
Distancependlere har høj løn og uddannelse 38 % af de beskæftigede borgere med bopæl eller arbejdssted i Randers Kommune har mindre end 10 km til arbejde. 40 % har 10-40 km til arbejde, mens de resterende 22 % har 40 km eller længere til arbejde.
GENNEMSNITSLØN FOR 30-66-ÅRIGE FORDELT PÅ PENDLINGSAFSTAND Diagrammet viser gennemsnitslønnen for beskæftigede borgere i alderen 30-66 år, der enten er bosat eller beskæftiget i Randers Kommune, fordelt på pendlingsafstand. Tal for 2019.
Borgerne med mindst 40 km til arbejde er kendetegnet ved det højeste løn- og uddannelsesniveau. Herefter følger borgere med 10-40 km til arbejde. Borgerne med under 10 km til arbejde skiller sig særligt ud ved, at en relativt lille andel har en lang videregående uddannelse.
577.865 467.796
0-10 km
DEN 18-66-ÅRIGE ARBEJDSKRAFT FORDELT PÅ PENDLINGSAFSTAND
21.207
55.461
40+ km
UDDANNELSE FOR 30-66-ÅRIGE FORDELT PÅ PENDLINGSAFSTAND Diagrammet viser andelen af beskæftigede borgere med en lang videregående uddannelse eller ph.d. fordelt på pendlingsafstand. Fokus er på borgere i alderen 30-66 år, der enten er bosat eller beskæftiget i Randers Kommune. Tal for 2019.
21.966
38%
10-40 km
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Diagrammet viser, hvor mange beskæftigede borgere i alderen 18-66 år der enten er bosat eller beskæftiget i Randers Kommune, fordelt på pendlingsafstand. Tal for 2019.
22%
509.148
14,2%
12.288
beskæftigede borgere med bopæl eller arbejdssted i Randers Kommune (18-66 år)
10,9%
5,6%
40% 0-10 km 10-40 km 40+ km Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
0-10 km
10-40 km
40+ km
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 21
INDPENDLERNES PRIMÆRE BOPÆLSKOMMUNER
Størst indpendling fra Aarhus
Diagrammet viser top 5 over de kommuner, som indpendlere med arbejdsplads i Randers Kommune bor i. Tal for 2020.
Randers Kommune oplever størst indpendling fra Aarhus Kommune.
2.919
Aarhus
50 % af Randers’ i alt 11.904 indpendlere bor i en af de fem nabokommuner. 71 % af indpendlerne har bopæl i Business Region Aarhus.
Favrskov
1.400
Mariagerfjord
1.385
1.135
Norddjurs
921
Viborg
Kilde: Danmarks Statistik og Index100. Tallene er fra november 2020.
UDPENDLERNES PRIMÆRE ARBEJDSKOMMUNER
Størst udpendling til Aarhus
Diagrammet viser top 5 over de kommuner, som udpendlere med bopæl i Randers Kommune arbejder i. Tal for 2020.
Hvad angår udpendlingen, er det Aarhus, som flest Randers-borgere pendler til i forbindelse med arbejde.
6.846
Aarhus
37 % af Randers’ i alt 18.546 udpendlere har arbejdssted i en af de fem nabokommuner. 73 % af udpendlerne har arbejdssted i Business Region Aarhus.
2.078
Favrskov
1.653
Mariagerfjord
1.526
Viborg
Norddjurs
779
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 22 |
Frekvens 2021
110.000 kr. Så meget højere er den gennemsnitlige årsløn for de 30-66-årige borgere, som pendler mindst 40 km til eller fra arbejde i Randers Kommune, sammenlignet med de borgere, der bor mindre end 10 km fra deres arbejdsplads.
Frekvens 2021
| s. 23
Arbejdskraftens løn- og uddannelsesniveau
DE 30-66-ÅRIGES LØNINDKOMST Diagrammet viser den gennemsnitlige årlige lønindkomst for alle 30-66-årige beskæftigede i Randers og de øvrige medlemskommuner. Tal for 2020.
Når arbejdskraften i Business Region Aarhus fordeles på kommuner efter arbejdssted, skiller Aarhus sig ud fra de øvrige 11 medlemskommuner, både hvad angår arbejdskraftens alder, uddannelse og løn. De beskæftigede med arbejdssted i Randers Kommune har en gennemsnitlig årsløn på knap 503.000 kr. Det placerer Randers i midterfeltet blandt de 12 medlemskommuner. Randers’ andel beskæftigede med en lang videregående uddannelse ligger også i midterfeltet blandt de 12 medlemskommuner.
DE BESKÆFTIGEDES GENNEMSNITSALDER Diagrammet viser gennemsnitsalderen i år for alle beskæftigede 18-66-årige med arbejdssted i Randers og de øvrige medlemskommuner. Tal for 2020.
Aarhus Business Region Aarhus Horsens Hele landet Favrskov
42,0 42,4 42,5 42,6
Silkeborg
42,9
Skanderborg
42,9
Hedensted
42,9
Viborg
43,0
Samsø
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
41,9
Odder
Syddjurs
448.810 472.645 485.833 488.985 499.054 502.679 504.843 515.519 516.400 523.020 523.399 533.138 550.430 567.069
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
DE 30-66-ÅRIGES UDDANNELSE Diagrammet viser andelen af alle 30-66-årige beskæftigede i de 12 medlemskommuner, der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. Tal for 2020.
41,6
Randers
Norddjurs
s. 24 |
40,0
Samsø Norddjurs Odder Syddjurs Hedensted Randers Favrskov Horsens Viborg Silkeborg Skanderborg Business Region Aarhus Hele landet Aarhus
43,5 43,7 47,1
Hedensted Norddjurs Samsø Odder Favrskov Syddjurs Randers Horsens Skanderborg Silkeborg Viborg Business Region Aarhus Hele landet Aarhus Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
5,3% 6,3% 8,0% 9,0% 9,2% 9,3% 9,7% 10,1% 11,2% 11,7% 12,7% 15,5% 16,4% 23,4%
Ressourceområdernes lønniveauer Gennemsnitslønnen for de beskæftigede med arbejdssted i Randers ligger under gennemsnittet for byregionen på 9 ud af 10 ressourceområder i diagrammet nedenfor. Den eneste undtagelse er fødevareområdet. Lønafstanden til regionsgennemsnittet varierer en del fra område til område.
UDDANNELSESNIVEAU FOR 30-66-ÅRIGE PÅ DE 10 RESSOURCEOMRÅDER
I diagrammet er den offentlige sektor medtaget som et tiende “ressourceområde” sammen med de ni private områder.
Diagrammet viser andelen af alle 30-66-årige beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. fordelt på ressourceområder og arbejdssted. Tal for 2020.
Bygge/bolig
GENNEMSNITSLØN FOR 30-66-ÅRIGE PÅ DE 10 RESSOURCEOMRÅDER Diagrammet viser den gennemsnitlige årlige lønindkomst for alle 30-66-årige beskæftigede fordelt på ressourceområder og arbejdssted. Tal for 2020.
498.877 546.286
Bygge/bolig
574.935 533.217
Fødevarer
625.441 518.101 525.627
Medico/sundhed Møbler/beklædning
459.104 498.553
Transport
465.076 497.817
Turisme Øvrige erhverv Offentlig sektor
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
6,1%
Energi/miljø
17,2% 10,8% 9,2%
Fødevarer
8,5%
IT/kommunikation
Møbler/beklædning Transport
518.244
IT/kommunikation
7,8%
22,0% 20,8%
Medico/sundhed
589.068 635.847
Energi/miljø
3,0%
23,3% 2,9% 9,5% 1,0% 3,1%
Turisme Øvrige erhverv Offentlig sektor
6,1% 9,6% 7,9% 17,5% 14,3% 20,2%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Randers Kommune Business Region Aarhus
379.570 413.065 533.927 570.369
Ressourceområdernes uddannelsesniveauer
479.374 496.012 Randers Kommune Business Region Aarhus
På tværs af kommunerne i Business Region Aarhus er ressourceområderne Medico/sundhed og IT/kommunikation kendetegnet ved de største andele beskæftigede med en lang videregående uddannelse. På et enkelt område har Randers en højere andel beskæftigede med lang videregående uddannelse end i hele byregionen. Det drejer sig igen om fødevareområdet. Frekvens 2021
| s. 25
TILFLYTTERNE MED ARBEJDSSTED I RANDERS KOMMUNE Geografi og baggrundsforhold
s. 26 |
Frekvens 2021
UNGE, VELUDDANNEDE TILFLYTTERE Erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft kan blandt andet sikres ved, at borgere flytter til Business Region Aarhus i forbindelse med et job i byregionen.
ders Kommune havde umiddelbart inden flytningen bopælsadresse i Aalborg Kommune. 6 % havde bopælsadresse i Københavns Kommune.
I perioden 2018-2020 fik 411 borgere årligt arbejdssted i Randers Kommune i forbindelse med en flytning til Business Region Aarhus. Der er tale om borgere, som hverken havde bopæl eller arbejdssted i Business Region Aarhus inden flytningen, men som umiddelbart efter flytningen var beskæftiget med arbejdssted i Randers Kommune.
“58 % af tilflytterne med arbejdssted i Randers Kommune er under 30 år”
Det svarer til, at ca. 1,1 % af arbejdspladserne i Randers Kommune hvert år varetages af medarbejdere, som netop er flyttet til Business Region Aarhus. Mange unge 58 % af tilflytterne med arbejdssted i Randers Kommune er under 30 år. Samtidig er de 30-66-årige beskæftigede tilflyttere gennemsnitlig set 6,7 år yngre end de øvrige 30-66-årige beskæftigede borgere med arbejdssted i Randers Kommune. Bopæls- og fraflytningskommuner 74 % af de beskæftigede nytilflyttere til Business Region Aarhus med arbejdssted i Randers Kommune valgte også at bosætte sig i Randers. 14 % fik bopæl i Aarhus Kommune. Viborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs var derefter de oftest valgte bopælskommuner.
Mange højtuddannede Sammenlignet med kommunens øvrige beskæftigede i samme aldersgruppe er de 30-66-årige tilflyttere karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau og en lavere gennemsnitsløn. Begge forhold hænger tæt sammen med, at tilflytterne i denne aldersgruppe gennemsnitligt er yngre end Randers’ øvrige beskæftigede i samme aldersgruppe. Blandt de 30-66-årige beskæftigede tilflyttere er der næsten lige så mange enlige som borgere i parforhold. Godt halvdelen af de beskæftigede tilflyttere i parforhold har børn. For de enlige tilflyttere er det hver ottende.
411 årlige beskæftigede tilflyttere til byregionen med arbejdssted i Randers Kommune (gennemsnit for 2018-2020).
26 % af de beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune valgte at bosætte sig i en anden medlemskommune.
31 år var gennemsnitsalderen for de beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune.
De to hyppigste fraflytningskommuner for de beskæftigede tilflyttere var Aalborg og København. 9 % af de beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Ran-
Frekvens 2021
| s. 27
ALDERSFORDELING FOR BESKÆFTIGEDE TILFLYTTERE
Beskæftigede tilflyttere
Diagrammet viser, hvordan den årlige tilflytning af beskæftigede borgere med arbejdssted i Randers Kommune (gennemsnit for 2018-2020) fordeler sig på 18-29-årige og 30-66-årige. Inkluderer flytninger fra udlandet.
Tilflyttere er i denne sammenhæng defineret som borgere i alderen 18-66 år, der har bopælsadresse i Business Region Aarhus i et givet år, men ikke havde det året forinden. For at blive medregnet som beskæftiget tilflytter skal man desuden være beskæftiget med arbejdssted i Randers Kommune — og ikke være beskæftiget i Business Region Aarhus året forinden.
237
Det årlige antal beskæftigede tilflyttere er opgjort som gennemsnittet af tallene for tre år (2018-2020).
174
42%
411
årlige 18-66-årige beskæftigede tilflyttere til Business Region Aarhus med arbejdssted i Randers Kommune
Tallet på 411 årlige beskæftigede tilflyttere svarer til, at 1,1 % af arbejdspladserne i Randers Kommune hvert år varetages af medarbejdere, som netop er flyttet til Business Region Aarhus.
58%
18-29-årige beskæftigede tilflyttere 30-66-årige beskæftigede tilflyttere Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
GENNEMSNITSALDER FOR BESKÆFTIGEDE TILFLYTTERE
Størst mobilitet blandt de unge
Diagrammet viser gennemsnitsalderen for beskæftigede tilflyttere og øvrige beskæftigede med arbejdssted i Randers Kommune (gennemsnit for 2018-2020). Inkluderer flytninger fra udlandet.
58 % af alle beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune er under 30 år gamle. Det giver i sig selv en relativt lav gennemsnitsalder blandt tilflytterne.
18-29 årige
30-66 årige
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
s. 28 |
Frekvens 2021
I samme retning trækker, at de 30-66-årige beskæftigede tilflyttere gennemsnitlig set er 6,7 år yngre end de øvrige 30-66-årige beskæftigede borgere med arbejdssted i Randers Kommune.
31,2
18-66 årige
42,6
Gennemsnitligt set er de beskæftigede tilflyttere 11,4 år yngre end de øvrige beskæftigede i Randers Kommune.
23,9 23,6 41,1 47,8
Tilflyttere Øvrige beskæftigede
TILFLYTTERNES BOPÆLSKOMMUNE (TOP 5) Figuren viser top 5 over, hvilke kommuner nytilflyttere til Business Region Aarhus med arbejdssted i Randers Kommune bosatte sig i. Tallene angiver det gennemsnitlige årlige antal i perioden 2018-2020.
74 % af nytilflytterne med arbejdssted i Randers slog sig ned i Randers Kommune 74 % af de 411 årlige beskæftigede nytilflyttere til Business Region Aarhus med arbejdssted i Randers Kommune valgte også at bosætte sig i Randers. 14 % fik bopæl i Aarhus Kommune. Viborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs var derefter de oftest valgte bopælskommuner. De to hyppigste fraflytningskommuner for de beskæftigede tilflyttere var Aalborg og København. 9 % af de beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune havde umiddelbart inden flytningen bopælsadresse i Aalborg Kommune. 6 % havde bopælsadresse i Københavns Kommune.
FRAFLYTNINGSKOMMUNE (TOP 5) Diagrammet viser top 5 over de kommuner (udenfor Business Region Aarhus), som nytilflyttere til Business Region Aarhus med arbejdssted i Randers Kommune kom fra. Tallene er opgjort som et gennemsnit for 2018-2020.
37
Aalborg
26
København
24
Mariagerfjord
13
Odense
Herning
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
10
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 29
1,1 %
af arbejdspladserne i Randers Kommune besættes hvert år af medarbejdere, som netop er flyttet til Business Region Aarhus.
s. 30 |
Frekvens 2021
DE 30-66-ÅRIGE TILFLYTTERES UDDANNELSE
De 30-66-årige tilflytteres baggrundsforhold Sammenlignet med kommunens øvrige beskæftigede i samme aldersgruppe er de 30-66-årige tilflyttere med arbejdssted i Randers karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau og en lavere gennemsnitsløn. Begge forhold hænger tæt sammen med, at tilflytterne i denne aldersgruppe gennemsnitligt er 6,7 år yngre end de øvrige beskæftigede i samme aldersgruppe. Blandt de 30-66-årige beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune er der næsten lige så mange enlige som borgere i parforhold. Godt halvdelen af tilflytterne i parforhold har børn. For de enlige tilflyttere er det hver ottende.
Diagrammet viser, hvor mange af de 30-66-årige tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. sammenlignet med kommunens øvrige beskæftigede i samme aldersgruppe. Tallene er opgjort som et årligt gennemsnit for 2018-2020.
Øvrige beskæftigede
DE 30-66-ÅRIGE TILFLYTTERES FAMILIEFORHOLD
21,3%
Tilflyttere
9,2%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Diagrammet viser de 30-66-årige tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune fordelt på familieforhold. Tallene er opgjort som et årligt gennemsnit for 2018-2020.
49 10 70
28%
174
40%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
6%
Diagrammet viser den gennemsnitlige årsløn for de 30-66-årige tilflyttere med arbejdssted i Randers Kommune sammenlignet med kommunens øvrige beskæftigede. Tallene er opgjort som et årligt gennemsnit for 2018-2020.
45
årlige 30-66-årige beskæftigede tilflyttere med arbejdssted i Randers
26%
DE 30-66-ÅRIGE TILFLYTTERES ÅRSLØNNINGER
Tilflyttere
Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn
Øvrige beskæftigede
466.240
497.505
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 31
A M E T R SÆ
DE INTERNATIONALE SPECIALISTER Geografi og baggrundsforhold
s. 32 |
Frekvens 2021
Internationale specialister I denne sammenhæng defineres en person som international specialist, hvis fire kriterier er opfyldt: •
Personen har hverken dansk statsborgerskab eller dansk oprindelse
DE INTERNATIONALE SPECIALISTERS ANDEL AF ALLE HØJTLØNNEDE
•
Personen har første gang fået ophold i Danmark i en alder af 18 år eller mere
Diagrammet viser andelen af alle 18+-årige med en årsløn på mindst 436.000 kr., der var internationale specialister i 2020.
•
Personens første opholdsgrundlag i Danmark var ikke som flygtning eller familiesammenført til en flygtning
•
Personen er beskæftiget med en årsløn på mindst 436.000 kr. opgjort i 2020-niveau
Lønkravet på 436.000 kr. er valgt, fordi dette var minimumslønnen, hvis man skulle have opholds- og arbejdstilladelse i 2020 under den såkaldte beløbsordning.
Odder Randers
1,9% 2,2%
Skanderborg
2,4%
Silkeborg
2,5%
Syddjurs
2,7% 3,1%
Med denne afgrænsning var der i 2020 i alt 73.769 interna tionale specialister i Danmark. Af dem havde de 8.839 (12 %) arbejdssted i Business Region Aarhus.
Favrskov Viborg
3,5%
I 2020 havde 371 internationale specialister arbejdssted i Randers Kommune.
Norddjurs
3,6%
Dermed udgjorde internationale specialister 2,2 % af alle højtlønnede med arbejdssted i Randers Kommune. Det er den næstlaveste andel blandt de 12 medlemskommuner i Business Region Aarhus.
Hedensted Business Region Aarhus Aarhus
3,8% 3,9% 4,5%
Hele landet
5,4%
Samsø
5,4%
Horsens
6,2%
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
| s. 33
A M E RT SÆ Flest internationale specialister i den offentlige sektor
Af Randers’ 371 internationale specialister arbejder de 92 i den offentlige sektor. Det svarer til ca. en fjerdedel.
UDVIKLINGEN I DE INTERNATIONALE SPECIALISTERS ANDEL AF ALLE HØJTLØNNEDE Diagrammet viser udviklingen i andelen af alle 18+-årige med en årsløn på mindst 436.000 kr., der var internationale specialister 2016-2020.
De resterende internationale specialister er særligt koncentreret på følgende ressourceområder: Øvrige erhverv, Bygge/bolig, Fødevarer og Transport.
4,5% 3,9% i Business Region Aarhus
4,0% 3,5%
3,0% 2,5%
RESSOURCEOMRÅDER MED FLEST INTERNATIONALE SPECIALISTER
2,0%
Diagrammet viser de ressourceområder, hvor der var flest internationale specialister i Randers Kommune i 2020.
0,5%
1,5% 1,0%
92
Offentlig sektor
47
Fødevarer 19
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
Frekvens 2021
2017
2018
2019
2020
Kilde: Danmarks Statistik og Index100.
78
Bygge/bolig
s. 34 |
0,0% 2016
83
Øvrige erhverv
Transport
2,2% i Randers
Svag stigning i antal internationale specialister De internationale specialister udgør en lidt større andel af alle højtlønnede i Randers Kommune i 2020, end de gjorde i 2016. Andelen af internationale specialister er steget mindre i Randers end i Business Region Aarhus samlet set.
Frekvens 2021
| s. 35
PÅ SAMME FREKVENS Business Region Aarhus består af de 12 kommuner Favrskov, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Tilsammen er vi i Business Region Aarhus en million østjyder og en halv million arbejdspladser. Kommunerne deler befolkning, arbejdsmarked, erhvervsklynger, kultur, service, uddannelse og transport. Det er ikke en enkelt kommune og ikke en enkelt faktor, der driver udviklingen. Ved at stille ind på samme frekvens giver de et samlet og ensartet overblik over den østjyske byregion og dens vigtigste drivkræfter. Alle publikationerne kan hentes her: www.businessregionaarhus.dk
Udarbejdet af Index100 for Business Region Aarhus