Gå til hovedindhold

Danmark får en ny millionby

Viborg Kommune træder ind i Business Region Aarhus, som dermed udvides med næsten 100.000 nye borgere. Danmarks største vækstmetropol uden for hovedstadsområdet består nu af 12 kommuner med samlet ca. 1 mio. borgere og ca. en halv million arbejdspladser.

13. sep. 2018

Indhold

    ”Vi er rigtig glade for at byde Viborg kommune velkommen i Business Region Aarhus, der nu tæller nu ca. en halv million arbejdspladser og ca. 1 mio. borgere. Danmark får altså en ny millionby i dag. Fremover vil det i høj grad være kommuner, som varetager byernes konkurrenceevne både internationalt og herhjemme. Business regioner er modsat byskilte og regions- og kommunegrænser ikke fastlagt på Christiansborg. De bliver til med de mange mennesker, der hver dag bevæger sig inden for dem. På rejsen fra A til B. Og når vi ser på bevægelserne hænger Viborg og de øvrige kommuner i Business Region Aarhus naturligt sammen i et område, hvor vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og livskvalitet er nøgleord for vores arbejde”, siger formand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg Jørgen Gaarde.

     

    Borgmester Torsten Nielsen ser store perspektiver for Viborg ved at indgå i Business Region Aarhus og udtaler: ”Jeg opfatter Viborg Kommune som en naturlig del af det politiske interessefællesskab i Østjylland, og samarbejdet i Business Region Aarhus vil styrke Viborg Kommune. Business Region Aarhus står over for mange spændende opgaver i 2016, hvor fokus bl.a. er på turisme, industri, fødevarer, IKT, planområdet og infrastruktur. Viborg Kommune har et stærkt erhvervsliv, der matcher resten af business regionen rigtig godt. Sammen står vi endnu stærkere. Og det er til alles fordel, at vi nu rykkere tættere sammen om det politiske arbejde.”

     

    Jørgen Gaarde supplerer og udtaler: ”Business Region Aarhus er kendt for sine interesser ift. udvidelsen af Østjyske Motorvej E45. Vi arbejder generelt med erhvervsfremme, herunder bedre rammevilkår for virksomhederne og ser frem til at samarbejde med Viborg om dette.”

     

    Viborg indtræder formelt i Business Region Aarhus samarbejdet i forbindelse med de 12 borgmestres møde på Viborg Rådhus den 24. februar 2016.

     

    INFO om Business Region Aarhus

    Business Region Aarhus er et politisk samarbejde, der arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke Østjylland, der er Danmarks førende vækstcenter med international gennemslagskraft uden for hovedstadsområdet.

     

    Samarbejdet består af FavrskovHedenstedHorsensNorddjursOdderRandersSamsø,SilkeborgSkanderborgSyddjurs, Viborg og Aarhus Kommune.

     

     
    Kontaktinformation:

    Borgmester Torsten Nielsen, Viborg: 4018 5777

    Borgmester Jørgen Gaarde, formand for Business Region Aarhus: 4022 6140

    Sidst opdateret: 26. september 2024