Gå til hovedindhold

Michael Dobbs inspirerer til politisk stærk ledelse

Fremmødet var stort, da forfatteren bag House of Cards talte til Folkemødet på vegne af Business Region Aarhus.

18. sep. 2018

Indhold

    Med kærlig hilsen fra Business Region Aarhus talte House of Cards forfatter Michael Dobbs på Folkemødet om, at politik kræver værdier hvis det ikke skal ende med i management og regneark. Borgmester i Skanderborg og formand for Business Region Aarhus blev inspireret.

    ”Oplægget med Michael Dobbs ramte helt i plet i forhold til den politiske krise, vi ser over alt i Europa, hvor politik er kommet på afstand af befolkningen,” sagde Jørgen Gaarde.

    Værdier og passion

    Michael Dobbs gav et view ud over Europa og tegnede et billede af befolkninger, der ikke genvælger regeringer, og hvor politik i for høj grad er blevet til management og systemer frem for politisk lederskab.

    ”Politik skal være om passion, om værdier og noget man virkelig vil. Ikke om at måle og veje alt i om det kan betale sig. Alt for ofte er politik i dag svar til medier, der kræver politisk reaktion på hastigt opståede problemer. Men reel politik er om at turde tage lederskab, om at nå frem til kompromiser, ” sagde Michael Dobbs torsdag på sit oplæg i et stuvende fuldt telt på Folkemødet.

    ”At tage en politisk dagsorden handler om at have værdier. Om reelt at ville gøre en forskel, og ikke om meget konstruerede budskaber,” fortsatte han.

    Politik, der gør en forskel

    Og netop det kan Business Region Aarhus nikke genkendende til. Her arbejder de 12 østjyske kommuner tæt sammen om at tage politisk lederskab for landets største vækstområde uden for hovedstaden. I Business Region Aarhus bor en million østjyder og de står for godt 12 procent af den samlede værdiskabelse i Danmark. Fremover vil business regioner i stigende grad tegne et lands udvikling, vækst og muligheder.
     
    Business Region Aarhus arbejder for at styrke væksten både i Østjylland og i hele landet og er til stede ved Folkemødet for at fastholde presset i forhold til at få 3 spor på den østjyske motorvej E45.

    Du kan også i dag (fredag den 17. juni) opleve Michael Dobbs på Folkemødet. Kl 15.00 på Primetimes scene taler han om:

    ”Politisk lederskab, Europas fremtid, og hvordan England placerer sig både inden- og uden for Europa”

    Kontaktinformation
    Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune og formand for Business Region Aarhus: 4022 6140

    Jane Baad Jensen, sekretariatschef, Business Region Aarhus: 23721014

    Du kan se video fra Michael Dobbs' optræden på Folkemødet på vores Facebookside.

    Sidst opdateret: 26. september 2024