4. kvartal
Gennem samarbejde kan østjysk eksport nå nye højder
Kun 6 procent af de danske virksomheder står for hele vareeksporten. Den samlede eksport udgør mere end halvdelen af BNP. Og det er netop eksporten, som vi skal leve af. Derfor mødtes virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til ØSTJYSK TOPMØDE på Grundfos den 9. oktober 2017. Her fik de inspiration til netop at arbejde mere målrettet for at øge andelen af eksportvirksomheder i Østjylland.
Deltag i temamøde om digitalisering
Hvad gør digitaliseringen ved virksomheder og samfund? Det er fokus til temamødet onsdag d. 8. november 2017, hvor Business Region Aarhus har fornøjelsen af at præsentere digitaliseringsekspert Alexander Goldman.
Østjylland fejrer nytår med jobbrag
De 12 østjyske kommuner cementerer positionen som Danmarks stærkeste vækstlokomotiv uden for hovedstadsområdet, ifølge nye tal fra Business Region Aarhus. Alene i det seneste år er der skabt 7.000 nye fuldtidsstillinger i den private sektor. Det svarer til en vækst på tre pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 2,3 pct. Med ca. 450.000 lønmodtagerjob er antallet af job større, end før finanskrisen satte ind i 2008. Det er det hidtil højeste niveau i landsdelen, og samtidig er Østjylland den første vækst
Stor ros til Regeringen og DF: Finanslov vedtaget – tættere på en udvidelse af E45
Folketinget har i dag vedtaget Finansloven, og derfor er VVM-undersøgelserne for Østjyske Motorvej E45 også vedtaget. Dermed er udvidelsen af E45 kommet endnu et skridt nærmere. Business Region Aarhus roser Regeringen og DF for at have sikret midlerne til VVM-undersøgelserne under finanslovsforliget.
Udvidelsen af Østjyske Motorvej E45 kommer meget tættere på
Finanslovsforliget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti medfører, at der igangsættes VVM-undersøgelser af en udbygning af Østjyske Motorvej E45 fra fire til seks spor på strækningerne Skanderborg S – Vejle (Hornstrup), vest om Aarhus og Aarhus N – Randers N. Der afsættes 78 mio. kr. til undersøgelserne.
1.325 elever deltager i innovationssamarbejder med 50 østjyske virksomheder
Business Region Aarhus fokuserer i Hop-In ugen (Hands On Production – Innovation New Ideas) i uge 44 på at give folkeskoleelever fra 6. og 7. klassetrin mulighed at arbejde sammen med lokale virksomheder om en praktisk opgave med relevans for elevernes hverdag, ligesom de møder rollemodeller fra erhvervsskolerne. Lærerne efteruddannes undervejs, og også forældrene inddrages i forløbet, der afsluttes med en konkurrence.