Iværksættere skal skabe kundeoplevelser i verdensklasse

Kundeoplevelser i verdensklasse

Mange iværksættere har et stort kendskab til deres produkt, men aner ikke, hvordan de bedst muligt for det solgt. De nominerede virksomheder i kategorien 'Bæredygtighed' deltog i en workshop for at sparre med hinanden om, hvordan de hver især kan skabe kundeoplevelser i verdensklasse. På workshoppen har virksomhederne bl.a. arbejdet med, hvad de er gode til, men også hvad de kunne blive bedre til.

De 3 workshops giver virksomhederne mulighed for at udveksle gode idéer, give hinanden feedback og styrke deres netværk. Hele forløbet under Iværksætterprisen 2019 skal hjælpe virksomhederne med netop de værktøjer og metoder, de har brug for, for at kunne give deres kunder oplevelser i verdensklasse.

Efter de 3 workshops kortes feltet ned til 24 virksomheder, der sammen med en prototype på deres produkt inviteres en tur på Vanebrudspalæet i Aarhus. Kun de 12 dygtigste iværksættervirksomheder slipper gennem nåleøjet og dyster videre om Iværksætterprisen 2019 på Sostrup Slot i Norddjurs d. 23. maj.

Indslag fra TV2 Østjylland

TV2 Østjylland var tilstede under workshoppen og havde inviteret innovationsekspert Thomas Lütken en tur i studiet. Du kan se TV2 Østjyllands indslag her:

TV2 Østjyllands indslag