Gå til hovedindhold

Vejdirektoratet: E45 fremstår som en flaskehals

Der er hårdt brug for udvidelse af Østjyske Motorvej E45 til 3 spor. Vejdirektoratet skriver i VVM-undersøgelsen for strækningen Vejle N til Skanderborg S.

7. jul. 2020

Indhold

    ”Med den forventede trafikvækst fremover, vil E45 mere og mere fremstå som en trafikal flaskehals med stor trængsel på store delstrækninger”.

    BELASTNING UDEN UDBYGGET MOTORVEJ I 2030:

    Vejdirektoratet har offentliggjort tre VVM-undersøgelser i juni 2020 om udbygning af E45 motorvejen mellem Vejle Nord og Randers Nord fra to til tre spor i hver retning – dog undtaget stykket fra Skanderborg S til Aarhus S, der allerede er udbygget. Af undersøgelsen fremgår det, at der i dag kører 69.700 køretøjer i døgnet på hverdage på de mest befærdede dele af Østjyske Motorvej E45, mens der i 2030 forventes 93.800 køretøjer i døgnet på hverdage på de mest befærdede dele af Østjyske Motorvej, hvis motorvejen ikke udvides.

    "I myldretiden er der stor belastning på motorvejen og en del ulykker og hændelser, og trafikken afvikles derfor med reduceret hastighed i flere timer både i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Der opleves også trængsel i myldretiden omkring tilslutningsanlæggene ved de større byer, især ved Horsens, hvorfor rejsetiden i denne periode er forlænget," står der fx i VVM-undersøgelsen om strækningen mellem Vejle N - Skanderborg S.

    Selv i VVM-undersøgelsen for udvidelse af E45 imellem Aarhus N og Randers N fremgår det, at ”Med den forventning der er til væksten i trafikken, vurderes det at der i 2030 vil være stor trængsel, og en­kelte steder kritisk trængsel, på strækningen”.

    I alt er der tale om tre VVM-undersøgelser:  

    Med offentliggørelsen af VVM-undersøgelserne indledes den afsluttende offentlige høring af projekterne. I offentlighedsperioden vil der blive afholdt borgermøder ved hver af de tre strækninger, hvor Vejdirektoratet vil præsentere resultaterne af de pågældende undersøgelser.

    Læs mere om VVM-undersøgelserne her: https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/offentliggorelse-af-tre-vvm-undersogelser-om-mulig-udbygning-af-e45

    Sidst opdateret: 26. september 2024