Debatindlæg: Hvorfor skære i uddannelser, der allerede leverer?

Indlægget er skrevet sammen med SMV Danmarks Direktør, Jesper Beinov og bragt i Jyllandsposten d. 11/1/2025

Forestil dig en ung bygningskonstruktør, der netop er blevet færdiguddannet. Med værktøjer fra sin uddannelse er hun klar til at tackle alt fra grønne ombygningsprojekter til komplekse nybyggerier, der kræver bæredygtige løsninger. Hendes viden er efterspurgt, hendes job sikret, og hendes arbejdsindsats bidrager direkte til vækst og innovation. Hvorfor skulle vi risikere at ødelægge en sådan succeshistorie?

Regeringens forslag om at forkorte varigheden af uddannelser som bygningskonstruktør, maskinmester og diplomingeniør er bekymrende. Når vi ser på, hvor velfungerende disse uddannelser er, virker det næsten umuligt at forestille sig, at de kan skæres ned uden at forringe kvaliteten. Der findes ingen analyser os bekendt, der viser, at de studerende vil lære lige så meget på kortere tid – tværtimod.

Bygningskonstruktøruddannelsen er et mønstereksempel. En ny analyse fra Business Region Aarhus viser, at op mellem 92 og 98 pct. af dimittenderne er i job inden for to år. På de tekniske professionsuddannelser ved Aarhus Universitet er ledigheden ligeledes helt nede på 3 pct. Dimittenderne er ikke bare efterspurgte – de er essentielle for at sikre grøn omstilling, fortsat vækst og bygge fremtidens samfund.

Alligevel foreslår regeringen at skære tre måneder af uddannelsens varighed. Hvordan kan vi forvente, at de studerende får samme faglige ballast og praktiske erfaring på mindre tid? Det er næppe en reform, der styrker arbejdsmarkedet – snarere en forringelse, vi alle kommer til at mærke. 

Hvis vi vil sikre en stærkere arbejdsstyrke, bør vi se i retning af de internationale studerende. Antallet af udenlandske studerende på danske professionsuddannelser er faldet med 16 pct. på landsplan – og hele 28 pct. i Østjylland. Det er et stort tab, når vi ved, at næsten halvdelen af internationale dimittender fra tekniske uddannelser bliver i Danmark og bidrager til vækst og innovation.

Regeringens forslag om at øge antallet af internationale studerende med 400 er et skridt i den rigtige retning. Men vi har brug for langt flere. Vi foreslår, at antallet fordobles – og at uddannelsespladserne målrettes uddannelser, der matcher erhvervslivets behov. Det handler om at udnytte potentialet i dem, der allerede har valgt Danmark som deres uddannelsesland.

For at lykkes skal vi gøre mere for at sikre, at internationale studerende får kontakt til det danske arbejdsmarked under deres studier. Vi skylder både dem og os selv at gøre jobsøgning efter studiet til andet end deres første møde med danske virksomheder. Praktikophold, projekter og samarbejder bør være en naturlig del af deres uddannelse.

Uddannelsessystemet bør planlægges ud fra fakta og behov – ikke besparelser uden grundige analyser bag. Når vi opretter nye studiepladser, bør de gå til uddannelser og institutioner, der beviseligt leverer resultater. Bygningskonstruktører, maskinmestre og diplomingeniører er en sikker investering for Danmark, og det samme gælder internationale studerende. Selvfølgelig kan indholdet af visse uddannelser ændres, timetal øges, og studiemiljø løftes, så man kan nå mere på kortere tid. Men det bør ske på baggrund af grundige analyser, herunder hvilke kompetencer aftagerne ønsker.

Det er uddannelser som disse, der sikrer, at vi har de hænder og hoveder, der kan tage os gennem den grønne omstilling og styrke erhvervslivet. I stedet for at pille ved dét, der fungerer, bør vi fokusere på at styrke de områder, der har potentiale til at gøre endnu mere gavn.