Gå til hovedindhold

ØSTJYSK TOPMØDE 2018: Highlights

Gik du glip af topmødet om Corporate Activism – eller vil du lige genopfriske oplevelsen? Så se et par af højdepunkterne her – og få en workbook, så din virksomhed selv kan blive samfundsaktivist. Ordskyen viser de ord, der gik mest igen blandt deltagernes tanker om deres samfundsambitioner.

09. okt. 2018
  • Læs op

Indhold

    Vil du starte med en kort intro til topmødet, så læs artiklen her.

    Hvornår er man en aktivistisk virksomhed?

    Her er oplægsholder og direktør i B Corp Danmark Nille Skalts' bud på kriterierne for, hvornår en virksomhed kan kalde sig Corporate Activist:

    1. Det er virksomheder, der har taget grundlæggende stilling til, hvad de tror på og står for, og hvilken rolle de vil spille i samfundet.
    2. De definerer en samfundsambition, der klart tager stilling til den forskel, de ønsker at gøre i verden
    3. De er godt selskab. De konkurrerer ikke kun om at være bedst i verden, men også om at være bedst for
    4. De taler højt om den forandring, de ønsker at skabe – også når det gør ondt forretningsmæssigt
    5. De inviterer til handling, der giver håb og handlekraft, skaber følgere og mobiliserer verden til bevægelse.


    Er det hele ikke bare et marketing stunt?

    "Vi bliver skudt i skoene, at det bare er et marketing stunt, alt hvad vi gør." Se, hvad Netto's CEO Michael Løve sagde efter sit oplæg om dagligvarekædens bæredygtighedstiltag.


    Børneslavefri chokolade

    Kan chokoladebarer ændre verden? Lige nu arbejder slaver på kakaofarme i Vestafrika, og ja, nogle af dem er også børn. Det hollandske chokoladefirma Tony's Chocolonely har ét mål, som de delte på Østjysk Topmøde: De vil gøre alt chokolade slavefrit – også det, de ikke selv producerer.

    Det kan chokoladeelskere over hele verden forholde sig til, så firmaet er på kort tid gået fra at blive kaldt drømmere til at være et globalt foregangsbillede. Deres bedste råd til østjyske virksomheder, der vil tage samfundsansvaret på sig, er at vælge et enkelt problem, som de vil løse. Og hold så den mission i fokus i alle dele af virksomheden – lige fra rekruttering, til produkt og markedsføring. 

    De uens firkanter i chokoladebaren skal illustrere ulighed. 

    Kineserne siger nej tak til plastaffald

    Se, hvad Plastix' direktør Hans Axel Kristensen sagde efter sit oplæg. Bl. a. om perspektiverne i, at Kina ikke længere vil være hele verdens losseplads for plastaffald. Virksomheden omdanner gamle fiskenet, trawl og stålwire til plastgranulat og stål, der kan indgå i produktion igen. 


    Steel Products fik nye vinkler på deres virksomhedsfortælling

    Hvordan vælger man bæredygtigt som forbruger?

    Letz Sushi-kæden har valgt at bruge certificeret fisk og dermed fx ikke laks, der er opdrættet tæt på land i bure, fordi det ikke er godt for havmiljøet. Oplægsholder og direktør for kæden Anders Barsøe forslog, at man som forbruger er kritisk og spørger ind til produktionsforholdene.

    Letz Sushi har valgt at basere deres samfundsaktivisme på FN's verdensmål nr. 12, Ansvarligt forbrug.

    Du finder FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling her på Udenrigsministeriets hjemmeside.


    Bæredygtig, også på bloggen

    På trods af en stigende værdi og øget handel med kaffe på verdensplan over de seneste 25 år, så får kaffebønderne mindre og mindre udbytte af deres arbejde. Peter Larsen Kaffe har arbejdet med bæredygtig kaffeproduktion, siden virksomheden blev etableret. Og emnet vil oplægsholder Lars Aaen Thøgersen, udviklingschef i Peter Larsen Kaffe, også gerne diskutere og komme med forslag til løsninger på i sin egen blog Kaffechat.



    På topmødet gav han et godt billede på, hvordan man agerer som aktivistisk virksomhed. 
    Driv virksomheden på samme måde som man driver sin familie. Her tager man jo også ansvar, når der skal bruges nogle frivillige ovre i idrætsklubben.

     

    "The strongest bond you can build with your consumers is over shared values.” 
    Ben & Jerry's

     

    Østjyske virksomheder har et stærkt udgangspunkt for at agere aktivistisk

    Se video med Jan Petersen, formand for Business Region Aarhus' politiske styregruppe og borgmester i Norddjurs, hvor han fortæller om de perspektiver, han ser for østjyske virksomheder ift. at blande sig i samfundsdebatten. 

    Sidst opdateret: 19. marts 2024