Flere engelsksprogede uddannelsespladser til regionen
En målrettet indsats har styrket adgangen til international arbejdskraft ved at sikre flere engelsksprogede uddannelsespladser til Østjylland – til gavn for både regionens virksomheder og national vækst.
Udfordringen
Mennesker bliver en større og større mangelvare, og derfor efterspørger flere østjyske virksomheder bedre adgang til international arbejdskraft. Business Region Aarhus har i denne valgperiode haft fokus på at forbedre adgangen til kompetencer ved at få flere engelsksprogede uddannelsespladser til regionen. I forvejen er regionens arbejdskraft ikke kendetegnet ved et stærkt internationalt islæt til trods for at regionen står for en betydelig del af den nationale eksport og med mange stærke internationale virksomheder, der har store aktiver på det globale marked. Det er store potentialer i at have et regionalt internationalt studiemiljø at plukke talenter fra, når regionen ikke grænser naturligt op til nabolande, hvor adgangen til talenter er nemmere. Gentagne reduktioner i antallet af internationale studerende, der må optages, har kun svækket muligheden for en tilstrækkelig international talentpulje i regionen.
Regeringens uddannelsesreformer har skabt et rum til at forhandle om at forbedre adgangen ved at øge antallet af engelsksprogede studiepladser. Derfor har indsatsen været målrettet flere engelsksprogede studiepladser på de videregående uddannelsesinstitutioner via uddannelsesreformerne.
Indsatsen
I tæt alliance med AU og VIA har vi fortalt om behovet for flere engelsksprogede studiepladser til regionen. Kampen har været intensiveret som følge af stærke stemmer i andre regioner. Vi har gennem interne analyser, lancering af dimittendanalyse samt andre særskilte analyser styrket vores fortælling. Analyserne har også givet anledning til mediedækning med klare budskaber om behovet i Østjylland, og at studiepladser til vores region kommer virksomheder i hele landet til gavn. Virksomhedernes stemmer har også vækket genklang i forhandlingsrummet og det har tilsammen opretholdt et målrettet pres og fremhævet vigtigheden i at hæve antallet af engelsksprogede studiepladser til Vestdanmarks vækstcenter.
Status/Resultat
Den intensiverende indsats har indtil nu sikret,
- at AU fik 180 studiepladser. AU var et af de universiteter, der fik den største andel, men der skal fortsat arbejdes på at holde fast i fordelingsnøglen, når fordelingen skal evalueres i 2028.
- at de mange diplomingeniører på AU ikke blev forkortet med reformen. Det blev en sideløbende indsats med AU og SMV Danmark, da 4 ud af 5 ingeniører på AU er diplomingeniører, og hvor kvaliteten på studiet gør dimittenderne særdeles eftertragtede med en af landets højeste beskæftigelsesgrader.
- At der oprettes 800 pladser frem for de oprindelige 400, der var nævnt i udspillet til reform af professions- og erhvervsrettede uddannelser.
- Det har resulteret i årligt 175 pladser til VIA, 30 ekstra pladser til AU i Foulum og 30 pladser til Erhvervsakademi Dania.
- At vi står med et stærkt analysegrundlag til fortsat interessevaretagelse på uddannelsesområdet.
- Gode og tætte relationer til de regionale uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationerne og uddannelsesordfører m.fl.
50
Af de tekniske internationale dimittender er i beskæftigelse i Danmark (Index100, 2024)
7
Af de internationale dimittender i hovedstaden finder arbejde uden for hovedstaden (Index100, 2024).
1
IT-tunge virksomheder i Østjylland har problemer med at rekruttere kvalificerede softwareingeniører (voxmeter, 2025).