Månedens tal: september 2024
Antal internationale studerende optaget på en kandidatuddannelse på de otte universiteter i 2023.
I Business Region Aarhus bruger vi mange forskellige data til at understøtte vores arbejde. Med månedens tal giver vi indblik i nogle af de tal vi støder på i vores arbejde.
Sidste år startede 5.700 internationale studerende på en kandidatuddannelse på et dansk universitet. De internationale studerende er fordelt på alle landets universiteter, men med DTU, KU og CBS i top 3.
680 internationale kandidatstuderende startede på Aarhus Universitet i 2023.
Nye tal fra Danske Universiteter viser, at 44 % af de internationale dimittender fra universiteterne får job i Danmark efter endt uddannelse!
Med de engelsksprogede studiepladser tilfører vi dermed det danske arbejdsmarked nye kræfter. Derfor arbejder vi for at der åbnes op for flere engelsksprogede studiepladser. Det er både efterspurgt af de unge og blandt virksomhederne i Østjylland
Vi glæder os desuden over, at knap 15.000 unge mennesker i disse dage skal starte på en uddannelse i Østjylland!
Vil du vide mere kan du kontakte analysekonsulent Laura Lind Albertsen, lalia@aarhus.dk