Udvidelse af E45 Randers N til Aarhus N
For at sikre vækst, sammenhængskraft og forsyningssikkerhed i Vestdanmark, arbejder vi for at E45 udvides fra 2 til 3 spor hele vejen fra Randers N til Aarhus N som en national strategisk prioritet.
Udfordringen
E45 er hovedpulsåren i Vestdanmark. E45 er en national fragtkorridor med en stor tyngde i arbejdspladser og arbejdskraft, der binder Danmark bedre sammen og reducerer afstande.
Trængslen stiger, mens flere virksomheder investerer i store erhvervsgrunde, der har afgørende betydning for vækst og udvikling. Samtidig er E45 afgørende for landets forsyningssikkerhed til vigtige knudepunkter som Danmarks største erhvervshavn i Aarhus.
Det er derfor nødvendigt at fremtidssikre den nationale hovedpulsåre med en udvidelse fra 2 til 3 spor i hver retning.
Indsatsen
Udvidelsen af E45 fra Randers N til Aarhus N er højt prioriteret. Flaskehalse på strækningen medfører produktivitetstab og forringer Østjyllands investeringspotentialer.
Vi arbejder aktivt for at strækningen tilgodeses og fremskyndes i de nationale infrastrukturinvesteringer. Vejdirektoratets prognoser viser nemlig, at der vil være stor trængsel på strækningen allerede i 2030. Ingen kan være tjent med, at hovedpulsåren i Vestdanmark snævrer til. Det medfører store rejsetidstab til gene for erhvervsliv og for hverdagens pendlere.
Vi arbejder derfor med en databaseret tilgang, der bl.a. viser at befolkningsprognoser og trafikmodeller gentagne gange underestimerer vækst og udvikling i Østjylland.
Resultatet
Med infrastrukturforlig 2035 er der lagt op til at genbesøge udvidelsen af Randers N til Aarhus N. Østjylland skal fortsat være et sammenhængende arbejdsmarked med stærke transportkorridorer, hvor E45 er den bankende hovedpulsåre i det østjyske bybånd.
Vi arbejder for at udvidelsen bliver en national strategisk prioritet, fordi det vil gavne vækst og udvikling for hele Danmark.
1
pendler på tværs af de 12 kommuner på arbejde
55
Af de beskæftigede i regionen pendler mere end 10 km til arbejde (2021)
24
Af regionens arbejdspladser er stationsnære.